Presse Info

Superstart for Team Road Racing v/1. afd. IDM på Hockenheim

articlepciture
v. Kim Karlsson 15-05-2006
Team Road Racing deltog i weekenden m/5 kørere i 2 klasser - henholdsvis 125 cc Adac - juniorcup samt Yamaha R6 Dunlop-cup.

125cc Adac: Der var ikke mindre end 43 kørere til start v/1. afd. af Adac Juniorcup. Mon ikke Albertslunds trange hårnåle havde sænket sig en smule i glemslen når man en solskins-søndag holder på gridden på Hockenheim foran godt 11.000 tilskuere....

Michael kvalificerede sig som den hurtigste på en 26. plads, Christian som 33èr, mens Anders var 37. Da starten gik var Anders sædvanen tro kvik på aftrækkeren og nappede lige 6-7 mand inden første sving,
Efter 3 omgange havde Michael i fin stil kørt sig op på 23 pladsen og pillede omgang for omgang tid af sin kvalificationstid. Christian og Anders lå begge omkring 30 pladsen og gav sig 112% .

Alle 3 kørere formåede at holde hovedet koldt og kørte sig omgang for omgang længere op i rækkerne mens en del af konkurrenterne faldt fra pga styrt.

I mål kom som den første af de ``rød/hvide´´ Michael på et flot 17 plads, Christian sluttede som nr. 23 - 1,2 sek. efter ham kom Anders ind som nr. 24.

Løbet blev vundet af Sebastian Kreuziger (D) foran Kevin Walk (NL).

Team Road Racings ``unge løver´´ kan være godt tilfredse med deres debut i 125 cc Adac Juniorcup idet en del af det øvrige felt er gengangere fra sidste sæson og virkelig kender stillingen på gassen.
Når Michael rammer opsætningen og finder de sidste par hk - når Christian finder de helt rigtige linier og når Anders ``æder sig selv´´ og får svinghastigheden op er der ingen tvivl om at de får skrabet nogle point sammen i løbet af sæsonen.



Yamaha R6-cup:

``Når drenge blir`til mænd´´........

Syntes ikke det føles som 14 år siden Kenny fik en frisk ble på og sat op på en PW 50cc for at køre frontalt ind i en stabel dæk. Her holder han så i POLE til 1 afd. af Yamaha R6-cup på Hockenheim - skråt bagved som nr. 8 - vel nok et af de største 80 cc talenter - Søren Jacobsen. Jo - overgangen fra 125 cc standard til en R6 må nok siges at være bestået....

Efter en 1. kval. på en ``småfugtig´´ Hockenheim på regnvejrsdæk havde Søren 5. hurtigste tid mens Kenny var mere beskeden på en 20 plads.

Et par timers solskin og de ``rigtige sutter´´ på og ud til 2. kval. Her kom Søren op i godt tempo og satte 8. hurtigste tid - godt gået i det 26 mand store felt.
Med 4 omgange tilbage rullede Kenny i pit for at høre hvad den tommelfinger langs pitmuren betød - var det fordi det var okay ell. hvad?? Han troede det var min sædvanlige ``galgenhumor´´ at han lå 1èr og da den var trængt ind bag hjelmen var kommentaren: ``Det fatter jeg ikk - jeg kan sgu da godt køre hurtigere´´!!
Det gjorde han så på næstsidste omgang og kom som den første i feltet under 1.35. Sidste omgang valgte han at lade sig transportere til pitten i en hvid tysk Ford Transit idet fordækket var opbrugt hvilket resulterede i et styrt, dog heldigvis kun med materiel skade som dog betød forsinket aftensmad til teamets mekaniker Torsten Vieweg fra Sostack MC.

Da starten gik fik Kenny efter et utilsigtet forhjulsløft en halvskidt start mens ``projektilet fra Brande´´ - Søren fik en superstart. På anden omgang blev løbet afbrudt pga. voldsom styrt af nr. 39, Nicky Wimbauer. Ingen personskade men en spritny R6 der formentlig kun bliver til reservedele.

I omstarten gik det bedre for Kenny og han kom gennem 1.ste sving som 2èr efter nr. 34 Pascal Eckhardt - Søren lå 8èr.
Efter få omgange havde Pascal Eckhardt og Kenny fået et forspring på knap 3 sek. Efter dem lå en gruppe på 6 mand med Søren sidst i gruppen og kæmpede indædt.
Ca. halvvejs i løbet havde Søren kæmpet sig op på 6 pladsen hvor han lå som en brockwurst i en tysk hotdog mens Kenny lå og skyggede Eckhardt omgang for omgang. De 2 havde opbygget et forspring til forfølgergruppen på ca. 10 sek.
Med 3 omgange tilbage mente Kenny tilsyneladende at han godt selv kunne finde rundt på Hockenheim og tog teten, men i Sachskurven kom han lidt sent på bremsen hvilket den erfarne Eckhardt prompte udnyttede og under tysk tilskuerjubel dykkede inden om Kenny og fik smule luft. Det var dog en kort fornøjelse idet Kenny 30 sek. senere lå klæbet til tyskerens baghul og gentagne gange stak ``snuden frem´´ og stressede Eckhardt.

Det lykkedes dog tyskeren at holde føringen til mål hvor han slog Kenny med bare 00.125 sek.

14,4 sekunder senere kom den næste i mål - brockwursten var smuttet ud af hotdogen og hvem andre end Søren bragede over stregen som 3èr i en super-finish, hvor han (utilregnelig som han er) satte løbets hurtigste omgang med 134,5.....

Løbets vinder Pascal Eckhardt udtalte efter løbet: ``respeckt für Kenny - er ist hart aber stets fair gefahren´´.

Det var 2 glade kørere der steg på podiet efter løbet og selvtilliden har fået en ``boost´´ før næste afdeling som køres 27-28/5 på Oschersleben.

Uden at skrue forventningerne over gevind kunne det være wunderbar med en anden nationalsang end sidst:)


Created by ProperCode.dk - Copyright © Team-RR.dk 2020