Presse Info

Team RR til 2. afdeling af Svensk Mesterskab 125 cc std. junior

articlepciture
v. Poul Tirsgaard 15-06-2003
Team RR deltog den 13. og 14. juni 2003 ved 2. afdeling af det Svenske Mesterskab i 125 cc standard junior.
Stævnet foregik på Falkenberg Motorbane ca. 150 km nord for Helsingborg

Fri træning og tidtagning.
Første frie træning foregik fredag formiddag og kørerne benyttede træningen til at lære den hurtige bane at kende og til at få nye dæk ”kørt til”.
Banen er godt 1800 meter og vel nok den hurtigste bane i Sverige.
Til 1. tidtagning begyndte Søren´s uheld med motorcyklen. Under første omgang ”satte” motoren sig og Søren styrtede og måtte udgå. Søren kom ikke til skade.
Thomas satte 5. hurtigste omgangs tid på 54,6 sek. og Kenny satte 8. hurtigste omgangs tid på 54,8 sek.
De første 8 kørere var meget jævnbyrdige og der var kun 0,8 sek. forskel på omgangs tiderne fra nr. 1 til 8.
Til 2. tidtagning var Søren´s motorcykel ikke køreklar, så Kenny lånte Søren sin motorcykel til første halvdel af tidtagningen.
Søren kørte forsigtigt på den lånte motorcykel og satte 12. hurtigste tid af de i alt 16 kørere.
Kenny kørte anden halvdel af tidtagningen og forbedrede sin omgangs tid fra 1. tidtagning med 1,1 sek. og satte 7. hurtigste tid på 53,7 sek.
Thomas forbedrede sin tid fra 1. tidtagning med 1,8 sek. og kørte 5. hurtigste tid på 52, 8.
Gennemsnitshastigheden for en omgang for teamets kørere var ca. 125 km/t under 2. tidtagning.

Løbet
Om lørdagen lykkedes det med venners hjælp at få skaffet reservedele og få Sørens motorcykel køreklar.
Til løbet var Søren nu virkelig ”tændt”. Søren startede i 3. startrække og Thomas og Kenny i 2. startrække.
Søren lavede en kanonstart og var allerede halvvejs på 1. omgang avanceret til 4. pladsen, men men men men det skulle ikke være Søren´s weekend. Motoren ”satte” sig igen og Søren styrtede på 1. omgang fra 4. pladsen og måtte udgå af løbet.
Thomas lå i starten af løbet på en 5. plads og Kenny på en 7. plads. Det lykkedes Kenny at avancere til en 6. pladsen og hale ind på Thomas. Kenny var en kort overgang forbi Thomas, men Thomas kom igen forbi Kenny.
Thomas sluttede på 5. pladsen og Kenny på 6. pladsen.

Status
I den samlede stilling i Svensk Mesterskab 125 cc std. junior er Thomas nr. 4, Søren nr. 5 og Kenny nr. 6.
Team RR er godt tilfreds med resultatet trods det at Søren ikke tog point denne gang.
Søren styrtede 2 gange uden kørerfejl og uden at komme til skade.
Kørerne viste stabil kørsel på den for dem ukendte meget hurtige bane og kørerne viste godt kammeratskab ved at låne ud af køretid og motorcykel til Søren, da hans motorcykel var i stykker.
Team Backup fik øvet sig i reparation og hvad der skal være på lager

Næste opgave
Team RR´s næste opgave bliver 1. afd. af Dansk Mesterskab på Padborg Park den 5. og 6. juli 2003.


Created by ProperCode.dk - Copyright © Team-RR.dk 2020