Presse Info

Spændende debut v. 1. afd. ADAC Junior Cup, Eurospeedway, D.

articlepciture
v. Poul Tirsgaard 17-05-2005
Team RR deltog fra den 13. til 15. maj 2005 i 1. afd. ADAC Junior Cup på banen, Eurospeedway, Lausitz ca. 150 km syd for Berlin i Tyskland.
Det var en spændende opgave med 39 deltagere på en lang og meget hurtig bane.
Under tidtagningen kvalificerede Team RR kørerne sig således -
Thomas nr. 9, Kenny nr. 12 og Søren nr. 18.
Løbet blev desværre aflyst efter 2 afflagninger p.g.a. massestyrt, så ingen point denne gang.


Banen og tidtagningen
Banen er over 4,2 km og med meget hurtige sving.
Team RR kørerne tog udfordringen op og fik i løbet af fredagen og lørdagen Aprilia RS 125 motorcyklerne sat op til banen.
Omgangstiderne lå meget tæt. Fra nr. 1 til 18 var der kun godt 5 sek. forskel.
Polepostion blev sat af Reichelt, D, med omgangstid på 2 min. og 7. sek.
Thomas var hurtigste Team RR kører med 9. hurtigste omgangstid på 2 min. og 9 sek., derefter Kenny nr. 12 med omgangstid på 2 min. og 10 sek. og Søren nr. 18 med omgangstid på 2 min. og 13 sek.


Regnvejr til løbet, der efter 2 startforsøg blev aflyst.
Til løbet søndag formiddag var det regnvejr og banen var utrolig glat i ideallinie sporet.
Kort efter starten blev løbet afflaget p.g.a. massestyrt.
Thomas blev presset ud i græsset og styrtede, men kom ikke tilskade. Thomas nåede ikke at få sin motorcykel klar til omstarten.
Kort efter omstarten skete der igen massestyrt og løbet blev flaget af igen.
Til 3. start var der 15 kørere, der ikke kunne deltage på grund af skader på motorcykler og enkelte personskader, så arrangørene aflyste løbet.
Da der var kørt for få omgange til, at der efter reglerne kunne laves resultatberegning, er der ingen resultat efter 1. afdeling.
Arrangøreren vil forsøge at få et ekstra løb ind ved næste stævne.


Alligevel en god weekend.
Selv om det er ærgerligt at løbet ikke blev fuldført, var det en god weekend for teamet.
Vi fik motorcyklerne sat op efter det tyske reglement, der bl.a. tillader anden udstødningssystem, udskiftning af bagstøddæmper og membraner i karburatoren.
Kørerne lærte en masse på den hurtige bane og ser meget positivt frem til næste løb.

Næste udfordring.
Næste ADAC Junior Cup afdeling er på Panoniaring i Ungarn den 4. til 6. juni 2005


Created by ProperCode.dk - Copyright © Team-RR.dk 2020