Presse Info

Samlet sejer i ADAC Conti Endurance-Challenge 2010

articlepciture
v. Søren Jakobsen 30-08-2010
Efter en yderst begivenhedsløs 2010 sæson – hvad ræs angår – kunne vi se frem til et sidste løb i sæsonen på den tyske Hockenheim bane og finaleløbet i ADAC Conti Endurance-Challenge 2010.

Vi måtte desværre opgive at deltage i seriens andet løb på Eurospeedway Lausitz, da Maurice (min Amerikanske team-kammerat) desværre styrtede på en af de to motorcykler der skulle benyttes til løbet og ikke var i stand til at skaffe reservedele hjem rettidig. Dette gav os selvsagt et større handikap i kampen om det samlede mesterskab, da serien kun består af 3 løb. Det viste sig dog at vi ikke var de eneste der var forhindret i at deltage i løbet og at vi før finaleløbet på Hockenheim ’blot’ var 13 point efter det førende team.

I modsætning til seriens første løb (1000 km Hockenheim), er finaleløbet på ’kun’ 500 km, dog i ægte Le-Mans stil, hvilket betyder at alle teams konkurrerer om at afslutte de 500 km først. Ligeledes skulle der afholdes to qualifying/kvalifikations pas på hver 40 min. for at bestemme startrækkefølgen til selve løbet. Efter 5 måneders pause fra ræs kunne jeg knap vente med at komme på cyklen og få kørt nogle kilometer ind i kroppen igen, og det viste sig hurtig at jeg ikke helt havde glemt hvor gashåndtaget sad. For efter blot få omganges kørsel stod der til min store forbavselse ”P 1” på pittavlen, hvilket, hvis i skulle være i tvivl, betyder: placering 1 med en tid på 1.51.7, som faktisk er ligeså hurtigt som jeg kørte til årets første 1000 km løb. Det viste sig derudover at det ikke kun var i vores egen klasse, men at vi rent faktisk var det hurtigste team af alle på banen, incl. 1000 ccm’erne. Da de to kvalifikations pas var overstået endte vi på en yderst respektabel plads som nr. 4, hvilket lovede yderst godt for dagens 500 km løb.

Metrologerne var som sædvanlig ikke på vores side og havde lovet regn hele dagen, men de to kvalifikations pas blev afholdt i solskin og før starten gik til selve løbet var der stadig ingen regn i sigte, hvilket var yderst heldig da Maurice desværre ikke er særlig glad for regnvåde ræserbaner.

Jeg blev beordret at til at være førstekører på cyklen, hvilket betød at jeg skulle køre første stint og dermed også stod for at starte løbet. Dette foregår ikke som normale løb, men i rigtig Le-Mans stil, hvor kører nr. 2 holder den slukkede motorcykel på den ene side af banen og førstekøreren løber over banen, starter motorcyklen og sætter i gang. Efter nogen forvirring blev løbet sat i gang dog ikke med det bedste resultat, da jeg mistede 4-5 placeringer i starten. Jeg fik mig hurtigt kæmpet op til en tredjeplads i vores gruppe og jagten blev nu sat ind på de førende og efter 35 min. kørsel og en hel tank benzin var det tid til første førerskift. Der opstod dog en mindre misforståelse og Maurice var desværre ikke 100% klar til at køre da jeg kom ind hvilket resulterede i ca. 30 sekunders tab.

Efter en times kørsel skulle det vise sig at metrologerne alligevel havde lidt ret i deres forudsigelser og skyerne åbnede sig. Efter et hurtig dækskift var jeg klar til at komme på banen og se om jeg kunne hente lidt af den tabte tid tilbage i regnvejret. Efter få omgange havde jeg fået en god rytme i cyklen og hentede adskillige sekunder pr. omgang på de førende og efter blot tre kvarter førte vi klassen med mere end to minutter. Da tanken var ved at være tom gav jeg signal til førerskift, men da jeg kom ind i pitten viste det sig desværre at Maurice var gået op for at skifte dæk og jeg måtte derfor ud på banen igen efter en hurtig optankning. Dette resulterede i at vi nu lå på tredje pladsen i vores klasse. Jeg fik dog efter få omgange hentet de førende og vi var igen i føringen af klassen og ca. 10 minutter efter fik jeg ordre på pittavlen om at pitte og skifte fører. Da Maurice kom på banen var regnen imidlertid stoppet og banen begyndte langsomt at tørre og vi var nødt til at skifte til tørvejrsdæk. Vi lå nu nummer 3 i vores klasse pga. de mange skift og kæmpede indædt for at forbedre denne placering, hvilket resulterede i at jeg – åbenbart – kørte for hurtigt igennem en gulflags zone og derfor måtte indkassere en 10 sekunders stop-and-go straf. Vi var, på trods af modgangen, i stand til at holde fast i vores 3. plads til slut.

Det viste sig senere at denne 3. plads var nok til at give Maurice og jeg den samlede sejer i mesterskabet med blot 1 point.

Der skal først og fremmest lyde et stort tak til Maurice Evans for bl.a. at stille hans to R6’ere til rådighed, til teamets mekaniker Kent D Marquess, og til alle de andre personer som gør det muligt for mig at udleve mine drømme på ræserbanen!

Selvom dette var Team-RR’s sidste optræden i år 2010, ligger vi på ingen måde på den lade side. Efteråret og vinteren bliver nemlig brugt flittigt på nyt pr-materiale og sponsorsøgning så vi næste år forhåbentlig er til at se på de tyske ræserbaner oftere end vi har været i år.

Til sidst vil jeg gerne sende en varm tanke til vores forhenværende team-chef Poul Tirsgaard, som desværre afgik ved døden mandag d. 23. august efter længere tids sygdom.


Created by ProperCode.dk - Copyright © Team-RR.dk 2019